Italiensk popmusik er faktisk ganske godt

Italiens musikindustri sprøjter god musik ud. Der er synd og skam at den ikke når til Danmark, så her er vores bud på hvad du skal høre.

Undervejs på vores sejlads ned gennem Europa, har vi lyttet til radio på de pågældende landes sprog. Vi har primært lyttet til fransk og italiensk radio. Det skal så lige siges, at ingen af os på Saga hverken forstår fransk eller italiensk på et niveau, hvor vi forstår alt hvad nyhederne bringer. Alligevel kan vi godt lide at være lidt på bølgelængde med de lokale.

Noget af det, der har slået os under vores radio-lytteri er, at den musik der primært bliver spillet på de forskellige radiostationer i de forskellige lande, næsten udelukkende er på det pågældende lands sprog. Det er ret få engelsksprogede sange, som vi har hørt undervejs. Dér vågnede vi lidt op i forhold til, hvordan tingene er i Danmark. I Danmark bliver der primært spillet engelsksproget musik, og det både af engelske/amerikanske/australske/canadiske kunstnere, men også af danskere, der af uransagelige årsager mener, at de gør sig bedst ved at synge på engelsk. Det er så et emne, der i sig selv kunne skrives meget om, men det lader vi ligge for denne gang.

Det med modersmålet lægger de altså stor vægt på i Frankrig og Italien, kan vi forstå. Det hænger måske også sammen med, at de ikke har de store engelskkundskaber, og derfor ikke forstår engelske tekster. Så er det at man, og måske de selv, kan spørge: Hvorfor skulle de lytte til engelsksproget musik?

Lav en Laban

Vi har hørt så mange gode hits på fransk og italiensk på vores tur. Vi her på Saga er så selvfølgelig lidt hæmmede af, at vi ikke forstår særligt meget af de franske og italienske tekster. Det kan vi godt leve med, når vi kan høre, at det er nogle fede numre. Vi kan så desværre ikke synge så meget med. Og er det egentlig det, der er så vigtigt ved popmusik – at man kan synge med? Ikke desto mindre er missionen herfra, at udbrede nogle af de gode pop-numre, som vi hører hernede. Vi synes at det er synd og skam, at disse gode hits ikke når ud over italiens grænser. Hvis det med popmusik virkelig er begrænset af sproget, så burde nogen(!!) lave et par Laban’er i Danmark. Her refererer jeg til den danske 80’-er gruppe Laban, der tog et italiensk hit og lagde dansk tekst på istedet, og vupti! så havde de også lavet et dansk hit. Så er den opfordring hermed givet videre: Der ligger masser af solide franske og italienske hits derude på hitlisterne, som bare skal oversættes til dansk.

Jeg vil gerne fremhæve nogle af de gode hits og kunstnere, som vi er begyndt at holde af hernede. Udover de kunstnere der allerede er nået ud over Italiens grænser, så som Gianna Nannini, Zucchero, Eros Ramazzotti og Laura Pausini, der allesammen stadig figurerer på hitlisterne i Italien, er nogle af de “nye kunstnere” ikke desto mindre et bekendtskab værd, selvom de nok er ukendte for de fleste danskere.

For at gøre det nemt, har jeg indsat Apple Music-previews af nogle af de nævnte sange direkte i teksten herunder.

Måneskin med danske aner

Først vil jeg nævne det italienske band Måneskin, som kan ses på billedet øverst. Ja, de hedder Måneskin på dansk, hvilket er pænt mærkeligt indtil man finder ud af, at den kvindelige basists mor er fra Danmark. De blev nummer to i det italienske X Factor i 2017. De ligger nu i top på hitlisterne hernede med nummeret “Torna a casa”, hvilket man godt kan forstå. Det er et super godt rock/pop-nummer, som får hårene til at rejse sig. Man kan godt høre, at de har noget på hjerte.

Marco Mengoni still going strong

En anden italiensk kunstner, der er meget populær i Italien er den talentfulde popsanger Marco Mengoni, der også er udklækket fra X Factor, som han vandt i 2009. Han repræsenterede også Italien ved Eurovision Song Contest (det internationale melodi grand prix) med sangen “L’essenziale” i 2013. Mengoni er svær at komme udenom og har mange gode pophits på bagen og hitter i øjeblikket hernede med sangen: “Voglio” og “Hola”, den sidste som findes i en version med og uden den engelske sanger Tom Walker.

Alessandra Amoroso med den stærke stemme

Italiens svar på Aretha Franklins stemme er Alessandra Amoroso. Også hun har brugt et italiensk talentshow som springbræt til sin karriere. Efter at hun vandt et italienske talentshow i 2009 har hun efterfølgende som den første italienske kvinde vundet en MTV Europe Music Award i 2014. Og det stopper ikke dér. Hun kan grundlæggende takke sin specielle og stærke stemme for successen. Hun er bestemt værd at lytte til. Alessandra Amoroso hitter i øjeblikket med sangene “Trova un modo” og “La stessa”.

Emma, Annalisa og Le Vibrazioni

En anden italiensk kvinde med en stærk stemme er Emma Marrone, bedre kendt bare som Emma, der også vandt en italiensk talentkonkurrence i 2010, og siden repræsenterede Italien ved Eurovision Song Contest i 2014, der tilmed var i Danmark, med nummeret “La mia Città”. Hun ligger på hitlisterne med nummeret “Mondiale”.

En tredje kvinde, der ligeledes har været igennem italienske talentkonkurrencer er Annalisa (Annalisa Scarrone), der lige nu hitter med det gedigne popnummer “Bye bye”.

Sidst men ikke mindst skal vi have gruppen Le Vibrazioni med. De slog igennem i Italien 2003, og ligger nu på hitlisterne med det fængende rock/popnummer: “Pensami cosi”.

Få nu fundet den gode italienske musik

For at listen nu ikke skal blive alt for lang, slutter den her, selvom der stadig er mange gode hits endnu. Èn lidt bemærkelsesværdig ting er, at så godt som alle de nævnte kunstnere har deltaget i talentkonkurrencer. Kunstnerne er altså allesammen blevet til noget efter deltagelse i talentshows. Dette står i skarp kontrast til de danske talentkonkurrencedeltagere. De bliver stort set allesammen tabt på gulvet. Hvad går galt i Danmark?

Ud over den åbenlyse forklaring: At deltagerne i de danske talentshow ikke har det store talent når det kommer til stykket, virker det af en eller anden grund ti at der i Danmark er den holdning, at dem der vinder sangkonkurrencer, er kommet for nemt til successen, og at det er lidt lavstatus at deltage i sådant noget pjat. Det kan man jo så tænke lidt over, efter at man har lyttet til de ovenfor nævnte numre.

God fornøjelse.