Rejsebrev 17: Limbo i Nettuno og besøg i den evige stad

Vi er ankommet til Nettuno og har mere eller mindre forelsket os i byen, hvor vi overvejer at overvintre. Men om vi kan det er ikke helt nemt at få et klart svar på.

7. november 2018 til 13. november 2018

I sidste rejsebrev skrev vi om at vi forlad Elba og sejlede tilbage til det italienske fastland, hvor vi endte i Porto Santo Stefano og havde et par gode dage. Vejret er stadig overvejende godt, men vi kan godt mærke at det ikke holder ved. Derfor har vi spekuleret længe over, hvad vi skal gøre. Der er reelt to muligheder i spil. Enten bliver vi ved med at sejle sydpå indtil vi ikke orker mere, eller også finder vi en havn og overvintrer i. Efter stormen på Elba og den sidste uge med noget blandet vejr hælder vi mest til det sidste – altså at finde et sted at “parkere” båden for vinteren.

2-3 uger til vinterhavn

Vi har været i kontrakt med flere havne og de mest sandsynlige er en havn på Sicilien eller en på støvlesålen i Syditalien. Begge er trygge havne, med god læ for vind og bølger og begge er blandt de billigste havne at overvintre i. Nogenlunde i prislejet omkring 1.500 euro for hele vinteren plus forbrug af el og vand. Der er ting der taler for den ene havn og ting der taler for den anden. Men uanset hvad skal vi samme vej, så vi behøver ikke tage beslutningen med det samme. I begge tilfælde er der omkring 2-3 ugers sejllads herfra hvor vi er nu. Det burde sagtens kunne lade sig gøre.

I første omgang koncentrerer vi os dog om hvad der sker nu og her. Sejladsen her på vestkysten af Italien kræver noget planlægning, der er langt mellem egnede havne og liggepladser. Man er derfor nød til at udse sig et bestemt sted og gå benhårdt efter det, da der kan være 5 timers sejllads til næste egnede sted. Det er specielt et problem, hvis havnefogeden ikke svarer på ens henvendelser. I Italien er de ikke meget for at man bare sejler ind i en havn og selv finder en plads. Den skal reserveres og godkendes.

For 35 euro motorlarm og aflåste døre

Onsdag den 7. november sejlede vi tidligt af sted fra Porto Santo Stefano for at nå byen Civitavecchia, der i tusinder år har været Roms havneby. Her er der en kæmpehavn, med et havnebassin på omkring 2 km’s længde hvor der ligger alt fra fikserbåde over færger til kæmpe krydstogtskibe. Vi skal helt ind i bunden, hvor Tine har ringet og bestilt en plads i en havn der hedder Darsena Romano, så det er med at holde tungen lige munden da de store skibe kan komme pludseligt. Da vi ankom stod tre ældre herrer klar og tog i mod os. Vi kunne lige præcis klemme os ind på den eneste ledige plads i bassinet.

Prisen er 35 euro for et nat, hvilket er helt horribelt stedet taget i betragtning. Vi får vand og el, men toilet og bad er aflåst. Derudover ligger alle de store krydstogtskibe med deres hjælpemotorer kørende hele tiden hvilket både larmer og lugter. Vi deler desuden bassin med en snes fiskerbåde der skal tidligt afsted imorgen tidlig. Men som sagt er der ikke så mange muligheder her på egnene, så det må vi tage med. Tine og Martin brugte aftenen på en meget lang gåtur af skumle veje til en Lidl-butik uden for byen.

Ankerplads i ufærdig havn – mon politiet kommer?

Om torsdagen kom vi lidt sent afsted. Vi fik vand på, men ikke diesel, da der var for langt til tankstationen. Søen var i dag helt rolig, nærmest spejlblank, men den smule vind der var, var imod os så igen i dag stod den på motor næsten hele dagen. Farten var af en eller anden grund lavere end den plejer, kun omkring 4,5 knob. Som dagen gik kunne vi derfor også se, at vi ikke ville kunne nå til den planlagte havn et stykke oppe på floden Tiberen.

Vi valgte derfor i stedet at søge ind bag en mole i en ufærdig havn ved Fiumicino (hvor Roms største lufthavn også ligger). Vi har læst at andre har gjort det samme, men også at nogle er blevet vækket af politiet og bedt om at flytte deres båd. Vi tænker dog at det nok går, hvis bare vi tager tidligt afsted. Vi ankom, for første gang, efter solnedgang så ankeret blev smidt lidt på gefühl. Selve stedet ligger godt beskyttet, så det skal nok blive en rolig nat. En times tid inden ankomsten havde Martin i øvrigt fundet ud af, hvorfor vi sejlede så langsomt i dag. Der lugtede af motor, men kølevandet så fint ud, så Martin tjekkede propellen og opdagede at vi havde fanget en plastikpose i løbet af dagen. Surt, men som sagt ligger vi godt (og gratis) her. I havnen på Tiberen havde de forlangt 54 euro.

På kryds til Nettuno

Dagen efter sejlede vi tidligt, da der ikke rigtigt var noget at gøre her alligevel. Planen var at sejle til byen Nettuno, hvor der skulle være en stor havn. En distance på 34 sømil, der burde tage omkring syv timer. Det gjorde den bare ikke. Vi havde igen modvind og sejlede derfor på kryds. Det gjorde turen en del længere men frem kom vi da til sidst. Planen er at blive i Nettuno i to nætter, så vi kan bruge fridagen i morgen på at tage et smut til Rom.

I Nettuno ligger vi på en transitplads helt yderst i den kæmpe havn med omkring 1.000 både. Bortset fra at der er lidt langt til toiletfaciliteterne ligger vi ganske godt. Nettuno virker til at være en rigtig fin by med masser af liv. I selve marinaen er der en slags indkøbsenter der blandt andet inkluderer en rigtig slikbutik med bland selv slik. En af de første vi har set siden vi forlod Danmark, så nu sidder vi og guffer slik på Saga. Aftensmaden blev indtaget på et ganske lille pizzeria, der sælger pizza i stykker for en enkelt euro. Det vil sige at vi kan spise os mætte alle fire for under 100 kr. Rørende billigt – og godt.

Lørdag den 10. november var planen som sagt at tage en tur til Rom. Fra Nettuno går der direkte tog til Roma Termini. Turen tager godt og vel en time og koster ikke meget mere end et par og tyve kroner per mand. I Rom fik vi set Colloseum og Vatikanet. Frokosten blev indtaget på et rigtigt godt pizzeria og aftensmaden på McDonalds ved stationen godt trætte inden vi tog toget tilbage til Nettuno. Rom er en skøn by, men særligt omkring Colloseum er der alt for mange sælgertyper der konstant forsøger at sælge èn alt muligt ragelse. Vejret i Rom var godt, omkring 22 grader og sommeragtigt. Da vi ved 22-tiden var tilbage på Saga var det blevet noget køligere, omkring 15 grader, så vi fandt varmeblæseren frem, Tænk sig, 15 grader om natten midt i november.

Vi er blevet lune på Nettuno, der har alt – men kan vi blive her?

Så er det blevet søndag, og vi ligger her endnu. Vi er blevet lidt lune på Nettuno og vil høre om vil kan blive her vinteren over. Havnekontoret kan ikke hjælpe med den slags, de råder kun over transitpladserne (hvor man kun må ligge et par dage) og har henvist os til et af de private kontorer der ligger andetsteds på havnen. De sælger og udlejer pladser på privat basis og vil muligvis kunne hjælpe os. I fredags fik vi en pris hos nogle der hedder Sailing Yachts. De har en enkelt plads til 300 euro per måned. Måske, for ejeren var ikke god til engelsk så vi kan have misforstået noget. Vi synes det lyder for godt til alt være sandt, når man tager dagsprisen i betragtning, men vil lige høre dem ad. I dag, søndag er der dog lukket på kontoret efter frokost, så derfor bliver vi her en dag mere. Det gode vejr fortsætter i øvrigt. T-shirt-temperaturer om dagen og noget køligere morgen og aften.

Vi var blevet så begejstrede for det pizzeria der solgte pizzastykker for en euro at vi ville indtage søndagsfrokosten der, men da vi kom havde de lukket. Vi flakkede så lidt rundt i byen og fandt til sidst en sted med samme koncept. Altså pizzastykker til 1 euro. Her var de bare endnu bedre end første sted. Vi har også fundet et stort Carrefour-supermarked længere oppe i byen som endda har døgnåbent. Noget så banalt som et supermarked lyder måske ikke som noget at glæde sig over, men en af de havne vi ellers havde “planlagt” at overvintre i lå et godt stykke fra byen, så det trækker i den grad op, at der i Nettuno er et supermarked i regulær gåafstand. Og i det hele taget at der er en by. Der findes alt i Nettuno. Nu må vi se hvad de siger hos Sailing Yachts i morgen.

Lukket, lukket og lukket

Ja, de sagde ikke så meget, for mandag havde Sailing Yachts lukket hele dagen. Ergo tager vi en dag mere i Nettuno. Som sagt en fin by, men omvendt er vi jo noget uafklarede i forhold til om vi kan blive her. Hvis ikke vi kan, er det lidt dumt at “spilde” det gode vejr i stedet for bare at komme afsted sydpå. Vi brugte dagen på en lang gåtur på stranden og endnu en omgang 1-euros-pizza. Man kunne godt forelske sig i det her sted.

Tirsdag den 13. november havde de endelig åbent hos Sailing Yachts, så nu skulle det afklares om vi kunne blive her vinteren over. Men igen måtte vi gå skuffede derfra. På kontoret var der nemlig kun en slags sekretær, der ikke kendte noget til vores tilbud 300 euro per måned. Ejeren var fløjet til Sardinien, hvor hans skulle på hospitalet. Han ville først komme tilbage om en uge. Sekretæren lovede at kontakte ham og vende tilbage hurtigst muligt. Vi er altså stadig på hold på en transitplads her i Nettuno. Det kan nok ikke blive ved med at gå, vi har nemlig ikke betalt for andet end de to første dage. Umiddelbart er der dog ingen der har reageret på at vi bliver liggende, mens vi “forhandler”, så det går nok. Dagen blev brugt på gåture med og uden børn. Blandt andet besøgte vi alle fire en stor amerikansk militærkirkegård, hvor der ligger 8.000 begravede soldater fra 2. Verdenskrig. Skræmmende. Dagens absolutte højdepunkt var dog at vi fandt et lille fint sted hvor de laver hjemmelavede kager og byder på cappuccino til 1 euro. Hold da ferie, det er billigt.

Ingen ved det

Og lige præcis her med cappuccino-skum på læben og kagekrummer i skægget (i hvert fald for Martins vedkommende) slutter dette rejsebrev så i en slags limbo. Kan vi blive i Nettuno eller kan vi ikke? Ingen ved det. Men forhåbentligt er svaret at finde i næste rejsebrev. Faktisk kan vi godt love at svaret kommer der, for vi udgiver jo rejsebrevene lidt på efterbevilling (og ved derfor allerede nu hvad der kommer til at stå).

Billeder

Her kan du se nogle billeder fra ugen der gik. Tryk på billedet for at se det i stort format.