Rejsebrev 29: Af med masten og (langsomt) op ad Rhône

Saga får masten af og vi sejler nu op på de franske floder, hvor det er begyndt at blive endog meget varmt.

27. maj 2019 til 2. juni 2019

Vi ligger ved en kaj i Port St. Louis og venter på at få masten af, så vi kan komme ind på floderne. Grunden til at masten overhovedet skal af er at vi ellers ikke kan komme under de broer der krydser floderne. Det vil vi gerne.

Som skrevet i sidste nyhedsbrev så blæser det en halv pelikan i øjeblikket. Ifølge vejrudsigterne skal det vare ved i en uge. Ikke så godt, da det ikke kan lade sig gøre at få masten af, når det blæser. Ergo må vi vente.

Skal masten af i vinden?

Men faktisk har vi aftalt en tid med Eric der skal hjælpe os med kranen. Han foreslog mandag. Men Eric har tydeligvis ikke tjekket vejrudsigten, så vi er lidt spændte på hvad han så siger. Insisterer han eller går han med til at udskyde det – og vigtigere endnu: Kan vi få lov at ligge ved hans kaj i en hel uge? Vi har været meget nervøse, men det viser sig heldigvis at være ubegrundet. Da vi foreslår at vente med masteaftagningen og siger at der går det meste af en uge før vinden er væk, så trækker han bare på skuldrene og siger at det er fint med ham. Og vi kan selvfølgelig bare blive liggende ved kajen. Super, for så sparer vi omkring 2.000 kr, som det ellers ville koste at ligge i Marinaen. Nu skal vi så bare have tiden til at gå indtil vinden forsvinder.

Anderledes varmt

Det er i øvrigt blevet markant varmere end vi har været vant til. Det skyldes nok at vi nu er længere væk fra havet, der jo stadig er relativt koldt og derfor lægger en dæmper på hvor varmt det kan blive. Her med land hele vejen rundt er det en helt anden snak. Vi er ved at smelte. Men det er fint nok, det er jo blandt andet derfor vi er taget syd på.

Vi har fundet ud af at vi er løbet helt tør for gas. Martin troede at vi havde en fyldt reserveflaske, men den viste sig at være tom, hvilket Tine også mente at have fortalt helt tilbage da vi lå i Nettuno. Dér havde det været nemt at købe en ny, men da vi skal være i Port St. Louis i en uge, skal vi nok også få fundet en her. Men det hjælper os jo ikke lige nu og her, så i dag bliver det kold mad.

Ellers blev dagen brugt på at kigge i marinebutikker. Her er som altid masser af ting, man kunne bruge, men (også som altid) så koster tingene en formue så det bliver mest ved drømmene. Vi fik dog købt et par nye store fendere, der viste sig at være overraskende billige.

Tines fødselsdag i New Delhi

Tirsdag den 28. maj fylde Tine rundt. Så hvis ikke blæsten allerede havde vækket hende tidligt ville hun være blevet vækket til en god morgenmad – vel nærmest brunch. Dagen stod også på is og en tur i byen for at spise. Der er ikke så meget at vælge i mellem, så vi endte på et sted der hedder New Delhi. Det lyder mere interessant end det er, for det var bare en helt standard grillbar. Hvorfor den havde et indisk navn fandt vi aldrig ud af. Ejerne var fra Afrika, men sådan er det hele jo så globalt.

Det er stadig meget varmt og så blæser det konstant omkring 10 m/s med vindstød op til 17 m/s. Heldigvis ligger vi fuldstændigt roligt ved kajen. Båden rykker sig ikke en tomme til trods for at vinden står lige ind på siden. Det må være fordi her ingen bølger er. Det er i hvert fald helt anderledes behageligt sammenlignet med de andre blæsevejr vi har været ude i.

Praktiske ting ordnes

Onsdag blæste det stadig (vindstød op til 23 m/s) og vi brugte dagen på at ordne forskellige praktiske småting. Tine fik lakeret bordet i cockpittet efter at Hjalte havde slebet det. Martin og Sigrid gik i bådudstyrsbutikken og købte et sæt vandtætte højttalere til installering i cockpittet. Håbet er at de kan overdøve motorlarmen (det kunne de så ikke, viste det sig). Det vidste Martin dog ikke da han savede hul i skroget og installere dem. Men så kan de i hvert fald bruges, nået motoren ikke kører.

Dagen efter blev igen brugt på praktisk ting som tøjvask og dieselpåfyldning. Nå ja, og så var der en mindre græsbrænd på arealet ved siden af havnen. Det var Hjalte der opdagede det. Vi kom alle rendende og fik hældt vand på, mens synderne, et ungt par der ville grille, var noget brødebetyngede. Der skete dog heldigvis ikke andet end at noget af vegetationen brændte. Men det kunne have endt meget galt. Senere på dagen kom et tysk par og sagde at de skulle bruge kajen foran kranen, hvor vi lå, da de skulle have hejst deres båd på land. Vi blev derfor nødt til at flytte Saga. Der var dog heldigvis plads til os alle.

Så kom masten af

Fredag havde vinden lagt sig, og endelig skulle vi kunne få masten af. Der er ingen grund til at gå i detaljer med det. Det hele gik som smurt til trods for at det nu er blevet endog meget varmt. Vi ligger over 35 grader nu. Så vi fik sved på panden, men altså mest på grund af solen og ikke opgaven i sig selv.

Lørdag den 1. juni sejlede vi tidligt for at nå første sluseåbning til Rhône-floden. Det blev en lang og hård dag. Strømmen er imod os og vi sejler til tider kun 2-3 knob. Normalt ville vi sejle 4-5 knob. Der var ganske få både på floden men alligevel meget ventetid i sluserne. Dette, kombineret med den lave fart, gjorde at vi først fik aftensmad klokken 20:30 efter at have lagt os for natten ved en venteponton efter dages sidste sluse.

Søndag blev nærmest en kopi af lørdagen. Modstrøm og ventetid og en liggeplads ved en venteponton. Undervejs fik vi tanket diesel i Avignon og benyttede samtidig lejligheden til at købe lidt mad på McDonalds til frokost. Varmen er blevet endnu værre og vi høvler sodavand ned for at holde væskebalancen nogenlunde i orden.

Det var så den uge. Umiddelbart kunne det lyde som om vi ikke har lavet ret meget, men det skyldes sådan set bare, at vi har brugt rigtigt mange timer på at sejle. Så bliver der ikke tid til så meget andet. Læs med i næste rejsebrev, hvor vi heldigvis får lidt mere fart på.

Billeder

Her kan du se nogle billeder fra denne uge. Tryk på billedet for at se det i stort format. Flere billeder føle senere.