Rejsebrev nr. 3: Holland som Holland skal opleves

I en omtrent en uges tid har vi oplevet Holland som Holland selvfølgelig skal opleves: Fra kanalerne. Læs om alt fra badning med vilde heste til høj musik på kajen.

Lavvande i Rhinen

2. august sejlede vi videre på Rhinen – eller Waal som de kalder den i Holland – efter gårdagens smagsprøve. Det er noget helt andet end kanalerne. Her er store bølger og tung trafik som sejler meget hurtigt. På kanalerne er der en hastighedsbegrænsning på 10 km/t og det er forbudt at lave bølger. Den slags regler er der ikke på Rhinen og skibene er meget større. En enkelt gang kom der en bølge, der fik masten til at hoppe 20 cm til trods for at vi havde surret den ekstra godt fast. Efter den tur fik den lige et par reb mere.

Vi sejlede til Nijmegen. Det var en lang tur på næsten 75 km. Takket være god medstrøm tog det kun cirka 6 timer. På grund af trafikken var det dog ret anstrengende fordi man skulle være så koncentreret hele tiden. Nijmegen er en herlig by. Vi badede i Rhinen hvor vandet står meget lavt på grund af manglende regn, og der derfor nærmest er en strandbred på hver side. Der hvor vi badede var Rhinens brinker udlagt som en slags naturpark. Her gik vilde heste rundt midt mellem de badende gæster. Det var ret specielt. I havnen står flere af flydebroerne direkte på bunden, så lavt står vandet. Efter maden tog vi en tur rundt i byen og Tine og Sigrid shoppede.

Det er det man kalder eventyr

Dagen efter skulle vi via den korte Waal Maas-kanal ned på floden Maas. Vi havde planlagt en kort dag til en lille indsø hvor vi ville ligge for anker. Vi tog derfor sent afsted. I første sluse gik det helt galt. Der var kaos fra start på grund af en lille tysk motorbåd der pludselig mistede fortøjningen. Vi mistede også vores og drev rundt uden kontrol. Ind i væggene et par gange. Til sidst fik vi fat. Men vi endte med at ligge omvendt i forhold til sejlretningen. Selve slusningen tog en krig. Derefter skulle vi vende båden. Det gik heldigvis fint. Tyskeren fik råbt til os undervejs at det er det man kalder eventyr. Og det kan jo have ret i. Næste sluse stod åben så den var hurtigt klaret. Den udsete ankerplads viste sig så at være forbudt område så vi måtte sejle videre. Kort efter fandt vi heldigvis et dejligt sted med kaj og pullerter ved en bro.

Næste dag sejlede vi videre på Maas mod byen Venlo. Ankomsten til havnen var igen lidt kaotisk på grund af en kraftig tværgående strøm. Men vi fik god plads. Vi tog en tur rundt i den herlige by.

Indtil videre har Holland været en god oplevelse. Her er flere småbåde og kanalerne bliver brugt rekreativt og som et aktiv, hvor de i Tyskland virkede som om det var det sidste sted folk ville opholde sig i nærheden af.

Roskilde Festival i Lidl

Den 5. august var Hjaltes fødselsdag. Vi skulle som altid når der er fødselsdag have et ekstra godt morgenbord. Vi havde bare overset at det var søndag. Det betyder lukkede butikker over hele linjen – det gælder også bagere. Martin fandt dog en Lidl der undtagelsesvis havde søndagsåbent og købte morgenbrød. Den ide var der også andre der havde fået. Allerede inden butikken åbnede var der lang kø og da dørene gik op var det næsten som når Roskilde Festival lukker portene op. Der blev kæmpet om det varme brød som gjalt det livet.

Planen var herefter at sejle de 15-20 sømil til Maasbracht længere nede af Maas-floden. Primært så vi kunne komme på restaurant. Vi læste om en luksushavn, hvor man kunne bestille plads. Tine ringede til havnen, men de kunne ikke garantere noget. Da vi kom frem var alt fuldstændigt ordinært. Undtagen prisen. Vi måtte slippe 18,75 euro. Toiletter og bad var aflåst fordi der var en dj der spillede til et eller andet arrangement. Meget højt. Så meget for luksus. Vi spiste kinesisk buffet efter Hjaltes ønske. Selve byen var ikke noget særligt og stedet vil kun blive husket for den høje musik der heldigvis sluttede inden vi skulle i seng.

Når fortøjningen springer hopper hjertet en ekstra gang

Dagen efter sejlede vi videre mod Maastricht. Byen ligger – som navnet siger – også ved floden Maas men selve turen går via den gravede Albert-kanal, der er noget kortere end hvis man følger selve floden. I første sluse var vi alene og lagde os midt i for at undgå turbulensen der altid er forrest når man bliver sluset opad og vandet derfor strømmer ind i slusen forfra. Dørene lukkede men gik op igen inden vi kom gang. Der skulle to store fragtskibe med også. Vi var derfor nødt til at rykke helt frem med de to store skibe bag ved. Det er noget man normalt vil undgå for enhver pris. Vi undervurderede nok situationen en smule. I hvert fald kunne vi slet ikke holde fortøjningerne, da først vandet strømmede ind. Martin stod forrest og Tine i midten. Martin kaldte hurtigt Hjalte til men selv med fire store stærke arme var trækket for stort. Tovenden vi havde fat i blev kortere og kortere, da båden blev skubbet ud fra væggen af strømmen, og til sidst indså vi at vi var nødt til slippe den. Så er en 10 meter høj sluse pludselig meget skræmmende. I mellemtiden havde Tine opgivet at holde sin fortøjning midtskibs og havde bundet den fast til båden i stedet. En ganske fornuftigt beslutning. Trækket var dog så stort at fortøjningen sprang. Det var held i uheld for det skete lige som Martin skulle til at slippe sin fortøjning fordi der ikke var mere reb at give af. Da fortøjningen sprang lettede trækket i forfortøjningen noget fordi båden nu gav efter og nærmest lå sideværts i slusen. Båden drev tilbage mod et af de store fragtskibe og Tine var parat til med bådshagen at forsøge at afværge et sammenstød med det store metalskib. Martin kunne dog alligevel holde grebet, så vi slap med skrækken, bankende hjerter og en øget respekt for turbulens forrest i sluserne.

Da vi nåede til Maastricht fandt vi en god plads på en mole midt i floden og byens centrum blandt 8-9 andre småbåde. Det var endda gratis.

Maastricht er en herlig by med masser af butikker i små snørklede gader. Vi blev derfor en dag mere i byen, hvor vi også fik byttet en gasflaske og købt toiletvæske. Der var ulideligt varmt. 40 grader viste termometeret i skyggen.

I en omtrent en uges tid har vi oplevet Holland som Holland selvfølgelig skal opleves: Fra kanalerne. Tulipaner og vindmøller har vi derimod ikke set noget til. Holland har været en god oplevelse – meget anderledes end Tyskland. I Rejsebrev 4 fortæller vi om vores tur gennem Belgien. Den starter hæsligt i nord for at ende ualmindelig smukt i syd. Næsten da, for desværre bliver opholdet Belgien en hel del længere end planlagt. Takket være hedebølgen over Europa er flere kanaler længere sydpå nemlig lukket på grund af for lidt vand.

Billeder

Her kan du se nogle billeder fra turen gennem Holland. Tryk på billedet for at se det i stort format.